Indledning Dansk
Medicinhistorisk Årbog (Årbogen) udkom første gang 1972 og er siden
1974 udgivet af Dansk Medicinsk-historisk Selskab, Jysk
Medicinhistorisk Selskab og Syddansk Medicinhistorisk Selskab
(tidligere Medicinsk Historisk Selskab på Fyn) i forening. Fra 2012
udgives Årbogen af Dansk Medicinsk-historisk Selskab og Stenoselskabet
– Medicinhistorisk Selskab for Jylland og Fyn. Selskaberne udpeger
redaktionen.
Årbogen optager videnskabelige
original- og oversigtsartikler om medicinhistoriske emner i vid
forstand. Manuskripter vurderes af eksterne bedømmere udpeget af
redaktionen. Det er alene redaktionen, som træffer afgørelse om
artiklers antagelse, revision eller afvisning. Redaktionens afgørelse
er endelig.
Indsendelse af manuskripter
Manuskripter sendes på elektronisk form til en af årbogens redaktører.
Disses adresser kan findes på de medicinhistoriske selskabers
hjemmesider.
Fremsendelsen skal bestå af tre dele:
I
Følgebrev
II Manuskript
III Tabel- og figurmateriale
Ad I Følgebrev
Manuskriptet
vil kun blive bedømt, såfremt det ikke samtidig er indsendt til andre
tidsskrifter. Dette udelukker ikke optagelse af manuskripter, som
tidligere er blevet trykt eller afvist af et andet tidsskrift. I
følgebrevet anføres, hvis dele af manuskriptet indgår i en anden
publikation, eller hvis manuskriptet som helhed har været publiceret
andetsteds (dobbeltpublikation). Følgebrevet skal endvidere indeholde
en erklæring om, at alle forfattere har medvirket og godkendt artiklen,
samt om der foreligger interessekonflikter og i givet fald hvilke.
Følgebrevet skal også indeholde tydelig postadresse, telefonnummer og
e-post-adresse på den korresponderende forfatter.
Ad II Manuskript
Manuskriptet
indsendes i elektronisk form som en sammenhængende fil. Dette kan ske
på cd/dvd eller som vedhæftet fil i E-post. Filen skal være i et
format, der tillader redigering (gerne Mikrosoft Word). Kravene til
manuskriptets opbygning fremgår af nedenstående.
Ad III Tabel- og
figurmateriale
Tabel-
og figurmateriale indsendes ligeledes i elektronisk form. Dette kan ske
på cd/dvd eller som vedhæftede filer i e-post (se nedenfor).
Manuskriptet
Manuskriptet opbygges på følgende måde og indsendes som en samlet fil:
1. Titelark
2. Artikeltekst
3. Litteraturreferencer
4. Eventuelle slutnoter
5. Engelsk resume
6. Tabel- og figurtekster
7. Kortfattet curriculum vitæ for
alle forfattere
Ad 1. Titelark
Titelarket skal indeholde:
En kort og informativ titel.
Underoverskrift kan evt. benyttes.
En kort titel på højst 50 tegn
incl. mellemrum til brug som løbende titel i sidefoden.
Forfatternes navne,
korrespondanceadresse og E-post-adresse.
Ad 2. Artikeltekst
Årbogen
optager forskellige artikeltyper, og artiklens opbygning varierer i
henhold til genren. Uanset artikeltype lægges der vægt på en klar og
stringent, men også letlæst og gerne underholdende fremstilling. Unødig
brug af fagjargon og specialespecifikke forkortelser bør undgås
(forkortelser skal indskrænkes til et minimum), således at artiklen kan
læses med udbytte også af personer uden sundhedsvidenskabelig baggrund.
En artikel bør normalt ikke være
længere end ca. 30 tryksider
(svarende til ca. 65.000 anslag inklusive mellemrum; herfra skal
trækkes tabeller og figurerer med en realistisk størrelse svarende til
0,5, 0,75 eller 1,0 side à 2210 anslag). Redaktionen forbeholder sig i
alle tilfælde retten til at disponere og anbefale, at artikler
forkortes, eller, hvis det giver større mening, udvides. Teksten
opdeles i mindre afsnit med hver sin overskrift. Der kan anvendes
overskrifter på to niveauer, som tydeligt skal fremgå af manuskriptet
gennem størrelsen på den anvendte font.
Taksigelser bringes som sidste
afsnit af artikelteksten og bringes i petit uden separat overskrift.
Ad 3.
Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger
nummereres i den rækkefølge, de optræder i teksten. Hver
litteraturhenvisning nummereres kun én gang. Litteraturhenvisninger
angives ved referencetallet i firkantet parentes før punktum. Ved
henvisning til specifikke sider anføres sidetallet efter
henvisningsnummeret: [4 s. 27–28]. Ved flere henvisninger samme sted i
manuskriptet anføres: [3,4,8]; ved mere end to fortløbende
henvisningsnumre anføres de som et interval: [6–9].
Henvisninger, som alene citeres i
slutnote, tabel- eller
figurtekster, skal nummereres i overensstemmelse med den pågældende
slutnotes, tabels eller figurs første optræden i teksten.
Litteraturhenvisninger udformes i henhold til Vancouver-formatet (se
www.icmje.org samt nedenfor). Årbogen afviger dog på følgende punkter
fra ICMJE:
Optræder der flere end tre
forfattere på en publikation, anføres kun de tre første forfatternavne
efterfulgt af et »et al.«.
I angivelsen af tidsskrifter anvendes ikke heftenummer, men kun bind-
og sidenumre (se nedenfor).
Tidsskrifters navne forkortes i overensstemmelse med Index Medicus
(www.nlm.nih.gov). Navne på tidsskrifter, som ikke indgår i Index
Medicus, skrives helt ud.
Litteraturhenvisninger skrives på følgende måde:
Tidsskriftsartikel:
Nielsen FC, Borregaard N, Skakkebæk
NE et al. Det nye medicinske paradigmeskift. Bibl Læger 2003;195:64–89.
Genter P, Sonne T. Forebyggelse af rygning blandt børn og unge med
udgangspunkt i skolebaserede programmer. Ugeskr Læger 2004;166:3702–6.
Bog:
Hansen TL, Moodyson J. The strange
case of medical science. Hamburg: Springer Verlag, 2001.
Kapitel
i en bog (herunder en årbog):
Cole TJ. Weight-stature indices to
measure underweight, overweight, and obesity. I: Hines JH, ed.
Anthropometric assessment of nutritional status. New York: Wiley-Liss,
1991;83–111.
Avisartikel:
Ebbensgaard I. Bump og chikaner
giver sikrere veje. Politiken 2004, 8. november, 1. sektion: 5.
Navne i selve artikelteksten
skrives dog på ”normal” vis (f.eks. F.C. Nielsen, N. Borregaard og N.E.
Skakkebæk).
Der lægges vægt på, at artiklen indeholder en passende mængde
henvisninger til originallitteratur og ikke kun til andre
oversigtsartikler.
Ad 4. Evt. slutnoter
Slutnoter
kan anvendes for at supplere artikelteksten med uddybninger eller mere
specifikke kommentarer, f.eks. oplysninger om personer, teorier,
hændelser med mere, som er nævnt i teksten, men ikke fundet egnet til
nærmere beskrivelse i selve artiklen. Notehenvisninger anføres som
notetallet i superskript, f.eks. »... hjerneskalslæren blev udviklet af
den tyskfødte læge Frantz Joseph Gall2«, og noten kan så indeholde en
kort beskrivelse. Der skelnes mellem noter og litteraturhenvisninger. I
noter anføres også henvisninger til arkivalier, radio- og
TV-udsendelser samt fra internettet med angivelse af dato.
Ad 5. Engelsk resume
Der
skrives en engelsk (britisk engelsk) sammenfatning på 10-15 tekstlinjer
(max. 200 ord). Det engelske resume indledes med forfatternavn(e) samt
den oversatte artikeltitel.
Ad 6. Tabel- og
figurtekster
Tabeller/figurer
nummereres fortløbende i den rækkefølge, hvori de nævnes i teksten.
Tabeller og figurer (herunder fotografier, stik, stregtegninger og
grafer) følger hver deres nummerering. Den omtrentlige placering af
tabeller og figurer angives med fremhævet skrift i manuskriptteksten.
Tabel-/figurteksten skal rumme en
kort og præcis angivelse af
tabellens/figurens indhold. Teksterne indføres med tydelig
nummerangivelse sidst i manuskriptet. Alle illustrationer ledsages af
en kildeangivelse i parentes. Engelske tabel- og figurtekster er ikke
tilladt.
Ad 7. Curriculum vitae
(cv)
Årbogen
indeholder CV for alle forfattere. Disse må højst være på 500 tegn
inkl. mellemrum og skal indeholde E-post-adresse og postadresse.
Tabel- og figurmateriale
Tabeller
og figurer fremsendes digitalt. Digitale billeder indsendes separat som
raw-, jpg-, gif- eller tif-filer og skal være mindst 2.100 × 1.600
pixel (tre megapixel). Af hensyn til den videre billedredigering
foretrækkes figurer i raw-formatet. Ellers er tiff bedre end jpeg.
Scannede billeder skal være i mindst 600 dpi, dog skal kobberstik,
træsnit og stregtegninger være i 1200 dpi, for at give et godt resultat
i trykningen. Man kan se detaljer om et billede ved at højreklikke på
filnavnet, dernæst på egenskaber/properties, og endelig i
detaljer/details se størrelse og opløsning.
Tabeller og figurer forsynes med
tydelige numre (arabertal),
som kommunikerer med de ledsagende billedtekster sidst i manuskriptet.
Årbogen lægger stor vægt på visuel
formidling, og forfattere tilskyndes derfor til at medsende egnet
illustrationsmateriale i tilstrækkelig høj opløsning og så vidt muligt
i flerfarvet udgave. Det er forfatterens ansvar at indhente de fornødne
tilladelser samt kreditere hver enkelt illustration korrekt.
Forfatteren skal ikke blot have tilladelsen til, at figuren bringes på
trykt form men også på elektronisk form, idet årbogen lægges på nettet
som en pdf-fil et år efter udgivelsen (med billederne i lav opløsning).
Årbogen kan kun undtagelsesvis påtage sig udgiften til royalty/indkøb
af egnede højopløselige filer.
Sproglige retningslinjer
Årbogen
udgives på dansk og følger dansk retskrivning i henhold til seneste
udgave af Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn. Artikler på
svensk eller norsk kan dog undtagelsesvist optages.
Redaktionen tilstræber, at artikler
er læseværdige for læsere uanset disses faglige baggrund, så der bør
søges formuleringer, der undlader meget specifikke fagudtryk eller
fagligt slang. Hvis sådanne skulle være nødvendige for en fuldstændig
forståelse, kan de anføres efter den mere almindelige beskrivelse i
parentes (eller omvendt).
Latinske/græske ord, som har dansk
endelse eller er sammenstillet med danske adjektiver, staves på dansk.
Hvis ordene anvendes i den originale form, kan den latinske/græske
stavemåde benyttes.
Alle tal og ordenstal til og med ti
skrives med bogstaver. Der er dog følgende undtagelser: ved bindestreg,
hvor der altid anvendes tal [2–4, 6–13] samt ved kvantiteter, hvor der
altid anvendes tal (5 minutter, 7 millioner). Regenter nummereres med
arabertal efterfulgt af punktum (f.eks. Christian 4.).
Citater bør bringes på
originalsproget og bringes i ”kursiv markeret med anførselstegn” og
efterfølgende referencenummer. Udeladelser i en citeret passage
markeres med […]. Originalcitatets ortografi respekteres. Såfremt der
citeres på andre sprog end svensk, norsk eller engelsk, skal en dansk
oversættelse fremgå i parentes. Såfremt man ikke ønsker at oversætte en
oversættelse (f.eks. skrev Hippokrates næppe på engelsk) skal det
fremgå af citatet, at der citeres fra en oversættelse.
Bogtitler og tidsskrifttitler nævnt
i artikelteksten kursiveres.
Personnavne angives i normal skrift (ikke versaler eller kursiv).
Afdøde/historiske personer ledsages som hovedregel af fødsels- og
dødsår i parentes, første gang vedkommende nævnes. For nulevende
personer angives fødeår som: (f. 1942).l
Boganmeldelser
Redaktionen
vil sørge for at få anmeldt modtagne bøger af medicinhistorisk
interesse. Redaktionen modtager desuden gerne anmeldelser og
autoreferater af bøger og afhandlinger med et medicinhistorisk indhold.
Anmeldelsen skal indeholde forfatternavn(e), titel, forlag,
udgivelsesår, sidetal, pris, ISBN-nr., selve anmeldelsen, samt navn og
tilhørssted for anmelderen. En boganmeldelse bør ikke overskride 4400
tegn incl. mellemrum. Anmeldelsen bør være vedlagt en højopløselig
skanning af bogens omslag.
Supplementer
Det
er muligt at få udgivet et større værk som supplement til Årbogen.
Supplementer må gerne være på engelsk. Betingelserne for udgivelsen af
et supplement er, at redaktionen stadig har det redaktionelle ansvar
for indhold og udformning (format etc.), at trykkeomkostningerne
påhviler forfatteren, at det nødvendige antal eksemplarer frit stilles
til rådighed for Selskabernes medlemmer og Årbogens abonnenter, og at
de øgede portoudgifter som led i udsendelsen af supplementet til
medlemmer og abonnenter efter nærmere konkret forhandling eventuelt
helt eller delvist kan dækkes af Selskaberne/Årbogen.
Redaktionen er behjælpelig med
indhentning af tilbud på trykningen.
Særtryk
Hver
forfatter modtager frit tilsendt to eksemplarer af årbogen.
Hovedforfatteren kan få tilsendt artiklen digitalt. Særtryk kan ikke
leveres, men alle forfattere kan modtage fem eksemplarer af årbogen mod
betaling af forsendelsesomkostningerne. Øvrige eksemplarer kan købes
til en favorabel pris mod forudbestilling.
Tidsfrister
Årbogen
udkommer hvert år omkring 1. december. Manuskripter til årets udgivelse
skal være redaktionen i hænde senest 1. april samme år.
Opdateret 10.06.2015
Her er indholdet af 2015 udgaven:
NB! Årbogen 2015 tilsendes alle medlemmer primo 2016 og kan downloades ved at trykke her (pdf)
Svend Erik Hansen “Det Litteraire og Naturforskende Selskab” . Den unge Ole H. Mynster og den kemiske revolution omkring 1800
Sven Erik Hansen
Et tilfælde af gul feber i 1887
Jesper From
Carl Ludwig, filtrationsteorien og historien om nyrefysiologiens
grundlæggelse
Ole Sonne
Kanariefugle, mikrober og giftgas. Fysiologen J.S. Haldanes indsats inden for samfundsmedicin og
hygiejne
Sven Erik Hansen
En fatalt forløbende fødsel i 1866. En kasuistik med illustrationer
Hans Wolf
Marie Storm-Hollensen og Hans Storm. Læger i krydsfeltet mellem tysk og dansk omkring Genforeningen 1920
Svend Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse
Pionerer bag barbituraterne.
Bernard Jeune, Søren Hess, Axel Skytthe og Therkel Stræde
Nazistisk terror mod lægestanden. Lægemordene i Odense 20. februar 1945
Her er indholdet af 2014 udgaven:
NB!
Årbogen 2014 findes i elektronisk udgave som e-paper
(pdf).
Tryk på det animerede ikon for at
se og downloade bogen:
Anders Frøland Herodots
fortælling om Demokédes’ eventyrlige lægeodyssé
Hans Trier Podagra
på kejser Justinians tid. En følge af blyforgiftning?
Hans Adserballe Montaigne,
hans sygdom og lægerne
Per Vestergaard Harald
Selmer – dansk psykiatris bygmester. En pioner fylder 200 år
Jesper From Nerveimpulsens
opdagelse. Et kapitel i fysiologiens historie
Svend Norn, Henrik
Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse Pionerer
bag vitamin K, dikumarol og warfarin
Sven Erik Hansen En
læsning af Michel Foucaults “Klinikkens fødsel”
NB!
Årbogen 2008 findes i elektronisk udgave som e-paper
(pdf).
Tryk på det animerede ikon for at
se og downloade bogen:
Indhold
Annette Fröhlich
Terra Sigillata - Et lægemiddel
igennem årstusinder
Sven Norn, Henrik
Permin, Edith Kruse og Poul H. Kruse
Kviksølv - et centralt stof i
medicinens og alkymiens historie
Torsten Sørensen
Træk af ovariotomiens historie
Bernard Jeune og Hans
Christian Petersen
Buffon, 1700-tallets leder af
'Jardin du Roi' - det medicinske fakultets konkurrent i Paris
Jean-Marie Robine,
Hans Christian Petersen og Bernard Jeune
Buffon og arternes levealder i
historisk belysning
Svend Erik Hansen
Udvikling af binyrebarkens
hormoner til lægemidler. Samspillet mellem klinik, akademisk forskning,
lægemiddelindustri og offentlighedens forventninger.
Niels Rosdahl
En international lægekomissions
medvirken til at afdække sandheden om likvideringen af polske officerer
fundet i massegrave ved Katyn i foråret 1943; en dansk deltager, Helge
Tramsen (1910-1979), og hans biografi
Lægen Émile Littré, Hippokates'
franske udgiver og oversætter
Elisabeth
Schultz-Larsen og Henrik Permin:
"Aldrig færdig - Altid på vej"
- Professor, overkirug Peter Kisby Møller's (1847-1940) erindringer fra
studierejser i 1876 til London og Paris og i 1890 til Berlin
Nils Rosdahl og Anne
Hardy:
Skabelse af tillid til
biologiske produkter; Thorvakd Madsen og international sundhed mellem
de to verdenskrige
Aja Høy-Nielsen: Vejen
dertil. Om biografien:
Emil Cold 1865-1953, læge i
Esbjerg - lægen og mennesket, tiden og stedet
Metodologiske bidrag:
Martin Pelle
Winther-Rasmussen:
Note fra medicinhistoriens
tusmørkeland: Skiftende grænser mellem discipliner
Svend Norn, Poul R.
Kruse og Edith Kruse:
Træk af den subkutane
injektions historie
Henrik Permin og Sven
Erik Hansen:
Fra bade- og masageklinik til
idrætsafdeling - Reumatologisk afdeling på Bispebjerg Holspital 1913
til 2006
Christian Brahe
Pedersen og Frank Mirz:
Da Cochlear Inplant kom til
Danmark og de døve blev hørende
