Indledning Dansk Medicinhistorisk Årbog
(Årbogen) udkom første gang 1972 og er siden 1974 udgivet af Dansk
Medicinsk-historisk Selskab, Jysk Medicinhistorisk Selskab og Syddansk
Medicinhistorisk Selskab (tidligere Medicinsk Historisk Selskab på Fyn)
i forening. Fra 2012 udgives Årbogen af Dansk Medicinsk-historisk
Selskab og Medicinhistorisk Selskab for Jylland og Fyn. Selskaberne
udpeger redaktionen.
Årbogen optager videnskabelige original- og oversigtsartikler
om medicinhistoriske emner i vid forstand. Også mere causerende,
anekdotiske eller debatprægede artikler kan optages. Manuskripter
vurderes af eksterne bedømmere udpeget af redaktionen. Det er alene
redaktionen, som træffer afgørelse om artiklers antagelse, revision
eller afvisning. Redaktionens afgørelse er endelig.
Indsendelse af manuskripter
Manuskripter sendes på elektronisk form til en af årbogens redaktører.
Disses adresser kan findes på de medicinhistoriske selskabers
hjemmesider.
Fremsendelsen skal bestå af tre dele:
I Følgebrev
II Manuskript
III Tabel- og figurmateriale
Ad I Følgebrev
Manuskriptet vil kun blive bedømt, såfremt det ikke samtidig er
indsendt til andre tidsskrifter. Dette udelukker ikke optagelse af
manuskripter, som tidligere er blevet trykt eller afvist af et andet
tidsskrift. I følgebrevet anføres, hvis dele af manuskriptet indgår i
en anden publikation, eller hvis manuskriptet som helhed har været
publiceret andetsteds (dobbeltpublikation). Følgebrevet skal endvidere
indeholde en erklæring om, at alle forfattere har medvirket og godkendt
artiklen, samt om der foreligger interessekonflikter og i givet fald
hvilke. Følgebrevet skal også indeholde tydelig postadresse,
telefonnummer og e-post-adresse på den korresponderende forfatter.
Ad II Manuskript
Manuskriptet indsendes i elektronisk form som en sammenhængende fil.
Dette kan ske på cd-rom eller som vedhæftet fil i E-post. Kravene til
manuskriptets opbygning fremgår af nedenstående.
Ad III Tabel- og figurmateriale
Tabel- og figurmateriale indsendes ligeledes i elektronisk form. Dette
kan ske på cd-rom eller som vedhæftede filer i e-post (se nedenfor).
Manuskriptet
Manuskriptet opbygges på følgende måde og indsendes som en samlet fil:
1. Titelark
2. Artikeltekst
3. Litteraturreferencer
4. Evt. slutnoter
5. Engelsk resume
6. Tabel- og figurtekster
7. Kortfattet curriculum vitæ for alle forfattere
Ad 1. Titelark
Titelarket skal indeholde:
En kort og informativ titel. Underoverskrift kan evt. benyttes.
En kort titel på højst 50 tegn incl. mellemrum til brug som løbende titel i sidefoden.
Forfatternes navne, korrespondanceadresse og E-post-adresse.
Ad 2. Artikeltekst
Årbogen optager forskellige artikeltyper, og artiklens opbygning
varierer i henhold til genren. Uanset artikeltype lægges der vægt på en
klar og stringent, men også letlæst og gerne underholdende
fremstilling. Unødig brug af fagjargon og specialespecifikke
forkortelser bør undgås (forkortelser bør så vidt muligt indskrænkes
til et minimum), således at artiklen kan læses med udbytte også af
personer uden sundhedsvidenskabelig baggrund. Teksten opdeles i mindre
afsnit med hver sin overskrift. Der kan anvendes overskrifter på to
niveauer, som tydeligt skal fremgå af manuskriptet gennem størrelsen på
den anvendte font.
Taksigelser bringes som sidste afsnit af artikelteksten og bringes i petit uden separat overskrift.
Ad 3. Litteraturhenvisninger
Litteraturhenvisninger nummereres i den rækkefølge, de optræder i
teksten. Hver litteraturhenvisning nummereres kun én gang.
Litteraturhenvisninger angives ved referencetallet i firkantet parentes
før punktum. Ved henvisning til specifikke sider anføres sidetallet
efter henvisningsnummeret: [4 s. 27–28]. Ved flere henvisninger samme
sted i manuskriptet anføres: [3,4,8]; ved mere end to fortløbende
henvisningsnumre anføres de som et interval: [6–9].
Henvisninger, som alene citeres i slutnote, tabel- eller figurtekster,
skal nummereres i overensstemmelse med den pågældende slutnotes, tabels
eller figurs første optræden i teksten.
Litteraturhenvisninger udformes i henhold til Vancouver-formatet (se
www.icmje.org samt nedenfor). Årbogen afviger dog på følgende punkter
fra ICMJE:
Optræder der flere end tre forfattere på en publikation, anføres kun de tre første forfatternavne efterfulgt af et »et al.«.
I angivelsen af tidsskrifter anvendes ikke heftenummer, men kun bind- og sidenumre (se nedenfor).
Tidsskrifters navne forkortes i
overensstemmelse med Index Medicus (www.nlm.nih.gov). Navne på
tidsskrifter, som ikke indgår i Index Medicus, skrives helt ud.
Litteraturhenvisninger skrives på følgende måde:
Tidsskriftsartikel:
Nielsen FC, Borregaard N, Skakkebæk NE et al. Det nye medicinske paradigmeskift. Bibl Læger 2003;195:64–89.
Genter P, Sonne T. Forebyggelse af rygning blandt børn og unge med
udgangspunkt i skolebaserede programmer. Ugeskr Læger 2004;166:3702–6.
Bog:
Hansen TL, Moodyson J. The strange case of medical science. Hamburg: Springer Verlag, 2001.
Kapitel i en bog (herunder en årbog):
Cole TJ. Weight-stature indices to measure underweight, overweight, and
obesity. I: Hines JH, ed. Anthropometric assessment of nutritional
status. New York: Wiley-Liss, 1991;83–111.
Avisartikel:
Ebbensgaard I. Bump og chikaner giver sikrere veje. Politiken 2004, 8. november, 1. sektion: 5.
Navne i selve artikelteksten skrives dog på ”normal” vis (f.eks. F.C. Nielsen, N. Borregaard og N.E. Skakkebæk).
Der lægges vægt på, at artiklen indeholder en passende mængde
henvisninger til originallitteratur og ikke kun til andre
oversigtsartikler.
Ad 4. Evt. slutnoter
Slutnoter kan anvendes for at supplere artikelteksten med uddybninger
eller mere specifikke kommentarer, f.eks. oplysninger om personer,
teorier, hændelser med mere, som er nævnt i teksten, men ikke fundet
egnet til nærmere beskrivelse i selve artiklen. Notehenvisninger
anføres som notetallet i superskript, f.eks. »... hjerneskalslæren blev
udviklet af den tyskfødte læge Frantz Joseph Gall2«, og noten kan så
indeholde en kort beskrivelse. Der skelnes mellem noter og
litteraturhenvisninger. I noter anføres også henvisninger til
arkivalier, radio- og TV-udsendelser samt fra internettet med angivelse
af dato.
Ad 5. Engelsk resume
Der skrives en engelsk (britisk engelsk) sammenfatning på 10-15
tekstlinjer (max. 200 ord). Det engelske resume indledes med
forfatternavn(e) samt den oversatte artikeltitel.
Ad 6. Tabel- og figurtekster
Tabeller/figurer nummereres fortløbende i den rækkefølge, hvori de
nævnes i teksten. Tabeller og figurer (herunder fotografier, stik,
stregtegninger og grafer) følger hver deres nummerering. Den
omtrentlige placering af tabeller og figurer angives med fremhævet
skrift i manuskriptteksten.
Tabel-/figurteksten skal rumme en
kort og præcis angivelse af tabellens/figurens indhold. Teksterne
indføres med tydelig nummerangivelse sidst i manuskriptet. Alle
illustrationer ledsages af en kildeangivelse i parentes. Engelske
tabel- og figurtekster er ikke tilladt.
Ad 7. Curriculum vitae (cv)
Årbogen indeholder CV for alle forfattere. Disse må højst være på 500
tegn inkl. mellemrum og skal indeholde E-post-adresse og postadresse.
Tabel- og figurmateriale
Tabeller og figurer fremsendes digitalt. Digitale billeder indsendes
separat som raw-, jpg-, gif- eller tif-filer og skal være mindst 2.100
× 1.600 pixel (tre megapixel). Af hensyn til den videre
billedredigering foretrækkes figurer i raw-formatet.
Tabeller og figurer forsynes med
tydelige numre (arabertal), som kommunikerer med de ledsagende
billedtekster sidst i manuskriptet.
Årbogen lægger stor vægt på visuel
formidling, og forfattere tilskyndes derfor til at medsende egnet
illustrationsmateriale i tilstrækkelig høj opløsning og så vidt muligt
i flerfarvet udgave. Det er forfatterens ansvar at indhente de fornødne
tilladelser samt kreditere hver enkelt illustration korrekt.
Forfatteren skal ikke blot have tilladelsen til, at figuren bringes på
trykt form men også på elektronisk form, idet årbogen lægges på nettet
som en pdf-fil et år efter udgivelsen (med billederne i lav opløsning).
Årbogen kan ikke påtage sig udgiften til royalty/indkøb af egnede
højopløselige filer.
Sproglige retningslinjer
Årbogen udgives på dansk og følger dansk retskrivning i henhold til
seneste udgave af Retskrivningsordbogen udgivet af Dansk Sprognævn.
Artikler på svensk eller norsk kan dog undtagelsesvist optages.
Redaktionen tilstræber, at artikler
er læseværdige for læsere uanset disses faglige baggrund, så der bør
søges formuleringer, der undlader meget specifikke fagudtryk eller
fagligt slang. Hvis sådanne skulle være nødvendige for en fuldstændig
forståelse, kan de anføres efter den mere almindelige beskrivelse i
parentes.
Latinske/græske ord, som har dansk
endelse eller er sammenstillet med danske adjektiver, staves på dansk.
Hvis ordene anvendes i den originale form, kan den latinske/græske
stavemåde benyttes.
Alle tal og ordenstal til og med ti
skrives med bogstaver. Der er dog følgende undtagelser: ved bindestreg,
hvor der altid anvendes tal [2–4, 6–13] samt ved forkortelser, hvor der
altid anvendes tal (5 minutter, 7 millioner). Regenter nummereres med
arabertal efterfulgt af punktum (f.eks. Christian 4.).
Citater bør bringes på
originalsproget og bringes i ”kursiv markeret med anførselstegn” og
efterfølgende referencenummer. Udeladelser i en citeret passage
markeres med […]. Originalcitatets ortografi respekteres. Såfremt der
citeres på andre sprog end svensk, norsk eller engelsk, skal en dansk
oversættelse fremgå i parentes. Såfremt man ikke ønsker at oversætte en
oversættelse (f.eks. skrev Hippokrates næppe på engelsk) skal det
fremgå af citatet, at der citeres fra en oversættelse.
Bogtitler og tidsskrifttitler nævnt i artikelteksten kursiveres.
Personnavne angives i normal skrift
(ikke versaler eller kursiv). Afdøde/historiske personer ledsages som
hovedregel af fødsels- og dødsår i parentes, første gang vedkommende
nævnes. For nulevende personer angives fødeår som: (f. 1942).
Boganmeldelser
Redaktionen vil sørge for at få anmeldt modtagne bøger af
medinhistorisk interesse. Redaktionen modtager desuden gerne
anmeldelser og autoreferater af bøger og afhandlinger med et
medicinhistorisk indhold. Anmeldelsen skal indeholde forfatternavn(e),
titel, forlag, udgivelsesår, sidetal, pris, ISBN-nr., selve
anmeldelsen, samt navn og tilhørssted for anmelderen. En boganmeldelse
bør ikke overskride 4400 tegn incl. mellemrum. Anmeldelsen bør være
vedlagt en højopløselig skanning af bogens omslag.
Supplementer
Det er muligt at få udgivet et større værk som supplement til Årbogen.
Supplementer må gerne være på engelsk. Betingelserne for udgivelsen af
et supplement er, at redaktionen stadig har det redaktionelle ansvar
for indhold og udformning (format etc.), at trykkeomkostningerne
påhviler forfatteren, at det nødvendige antal eksemplarer frit stilles
til rådighed for Selskabernes medlemmer og Årbogens abonnenter, og at
de øgede portoudgifter som led i udsendelsen af supplementet til
medlemmer og abonnenter efter nærmere konkret forhandling eventuelt
helt eller delvist kan dækkes af Selskaberne/Årbogen.
Redaktionen er behjælpelig med indhentning af tilbud på trykningen.
Særtryk
Hver forfatter modtager frit tilsendt to eksemplarer af årbogen.
Hovedforfatteren kan få tilsendt artiklen digitalt. Særtryk kan ikke
leveres, men alle forfattere kan modtage fem eksemplarer af årbogen mod
betaling af forsendelsesomkostningerne. Øvrige eksemplarer kan købes
til en favorabel pris mod forudbestilling.
Tidsfrister
Årbogen udkommer hvert år omkring 1. december. Manuskripter til årets
udgivelse skal være redaktionen i hænde senest 1. april samme år.
Opdateret 20.12.2012
Her er indholdet af 2012 udgaven:
Anders Frøland Celsus omlægekunst, vivisektion og leveregler for velhavere i kejsertidens Rom
Liv Rebecca Egelskov En bølge af sundhedsoplysning Idealet om et angt liv i det sene18. århundrede
Sven Erik Hansen Eudiometri Omkring Erik Viborgs præmieafhandling fra 1784 om måling af luftens renhed og sundhed
Kristina Lenz Justinianspest Sygdommen, der ramte Det Byzantinske Rige 541
Jonathan Falck Stigsby Lægekunst i danske klostre med udgangspunkt i instrumenter, lægeurter og sygdomsmærkede knogler
Svend Norn, Henrik Permin, Edith Kruse og Poul R. Kruse Historien om anæstesiens pionerer og de tidligste narkosemidler
Dan Kaznelson Northern Light in White Coats The Danish Medical Men and the German Occupation 1940 - 1945
Gert Almind og Jan Lindsten
Nordisk Insulin fond – mindet med medaljer og medaljoner
Her er indholdet af 2011-udgaven:
NB!
Årbogen 2011 findes i elektronisk udgave som e-paper
(pdf).
Tryk på det animerede ikon for at
se og downloade bogen:
Ole Sonne, Ole Kondrup
og Niels Christian Assens Povl
Michael Assens (1912‑1992)
Anders Frøland Om
krigeriske piger, kvindelige mænd og infertilitet hos antikkens
skythere. Hippokrates som kulturetnograf
Kristina Lenz Neonatal
Tetanus – en forklaring på slavernes manglende reproduktionsevne
i Dansk Vestindien
Gerda Bonderup Pastor
Blichers besvær med vaccinationen i 1807
Sten Krarup Krigskirurgi
på Anholt – for 200 år siden
Svend
Norn, Henrik Permin, Poul R. Kruse og Edith Kruse Guld i
medicinens tjeneste. Med træk af dansk indsats ved tuberkulose
og reumatoid artrit
Finn Jørgensen Roosevelt
og Hopkins. En paretisk præsident med en kronisk syg rådgiver i spidsen
for USA under 2. verdenskrig
Magne Juhl Fødselshjælp
set i relation til familien Nissen i Hillerup på Ribeegnen
og på Spøttrup i Salling fra omkring 1771 til 1835
Per Vestergaard Psykofarmakologiens
danske pionerer
Jan Jørgensen Blodbanken
i Århus i de første 50 år
NB!
Årbogen 2008 findes i elektronisk udgave som e-paper
(pdf).
Tryk på det animerede ikon for at
se og downloade bogen:
Indhold
Annette Fröhlich
Terra Sigillata - Et lægemiddel
igennem årstusinder
Sven Norn, Henrik
Permin, Edith Kruse og Poul H. Kruse
Kviksølv - et centralt stof i
medicinens og alkymiens historie
Torsten Sørensen
Træk af ovariotomiens historie
Bernard Jeune og Hans
Christian Petersen
Buffon, 1700-tallets leder af
'Jardin du Roi' - det medicinske fakultets konkurrent i Paris
Jean-Marie Robine,
Hans Christian Petersen og Bernard Jeune
Buffon og arternes levealder i
historisk belysning
Svend Erik Hansen
Udvikling af binyrebarkens
hormoner til lægemidler. Samspillet mellem klinik, akademisk forskning,
lægemiddelindustri og offentlighedens forventninger.
Niels Rosdahl
En international lægekomissions
medvirken til at afdække sandheden om likvideringen af polske officerer
fundet i massegrave ved Katyn i foråret 1943; en dansk deltager, Helge
Tramsen (1910-1979), og hans biografi
Lægen Émile Littré, Hippokates'
franske udgiver og oversætter
Elisabeth
Schultz-Larsen og Henrik Permin:
"Aldrig færdig - Altid på vej"
- Professor, overkirug Peter Kisby Møller's (1847-1940) erindringer fra
studierejser i 1876 til London og Paris og i 1890 til Berlin
Nils Rosdahl og Anne
Hardy:
Skabelse af tillid til
biologiske produkter; Thorvakd Madsen og international sundhed mellem
de to verdenskrige
Aja Høy-Nielsen: Vejen
dertil. Om biografien:
Emil Cold 1865-1953, læge i
Esbjerg - lægen og mennesket, tiden og stedet
Metodologiske bidrag:
Martin Pelle
Winther-Rasmussen:
Note fra medicinhistoriens
tusmørkeland: Skiftende grænser mellem discipliner
Svend Norn, Poul R.
Kruse og Edith Kruse:
Træk af den subkutane
injektions historie
Henrik Permin og Sven
Erik Hansen:
Fra bade- og masageklinik til
idrætsafdeling - Reumatologisk afdeling på Bispebjerg Holspital 1913
til 2006
Christian Brahe
Pedersen og Frank Mirz:
Da Cochlear Inplant kom til
Danmark og de døve blev hørende
Invitation fra Dansk Farmacihistorisk
Fond:
Medlemmer af Jydsk Medicinhistorisk Selskab er altid velkomne til at
deltage i Dansk Farmacihistorisk Fonds arrangementer.
Dansk Farmacihistorisk Fond afholder foredrag forskellige steder på
Sjælland. Desuden er der mulighed for at deltage i udflugter eller
ekskursioner Kommende arrangementer annonceres på selskabets hjemmeside
- klik
her.
Bibliografien giver mulighed for at søge
systematisk i den meget spredte historiske forskning, der findes om de
seneste 60 års danske medicinhistorie. Man kan søge efter forfattere,
konkrete institutioner, tidsperioder, personalegrupper, fag og enkelte
emner. Fremtidig historieskrivning kan derved skabe sig et bedre
overblik over den viden, der allerede er til stede.
